Hindbærtærte med chokolade og marcipan
Når det er sommer, er det med at få noget godt ud af de lækre bær vi har i Danmark. Hvis man er så heldig at have de sene hindbær, er det en fordel, da man slipper for orm i dem. Hos os er der gang i hindbærrene i godt en måneds tid, og det elsker vi. Denne hindbærtærte med chokolade og marcipan er frisk i smagen. Marcipan og chokolade går godt i spænd med de friske hindbær. Vi bruger Valrhona, men man kan sagtens bruge en anden god chokolade med et højt kakaoindhold (gerne mellem 60-70%).
Når man bager tærte, er det bedst at bage tærten i en metalform, da det giver den sprødeste skorpe. Det er fordi, metal leder varmen bedre. Det er også nemmere, da man kan få metalforme med løs bund. På den måde er det nemt at få tærten ud af formen, så den kan komme på et flot fad og blive pyntet.
Tærten består af en bagt mørdej med marcipanfyld. Marcipan går rigtig godt sammen med bær, og det giver en god sødme til smagen. Bagefter pyntes den med chokolade og friske hindbær. Til sidst bliver den glaseret med flydende ribsgele og evt pyntet med små blomster.
- Bland mel, smør og sukker i en skål.
- Smuldr smørret i melen, og saml din mørdej med mælken.
- Læg den i køleskabet, mens du laver fyldet.
- Tænd ovnen på 180 grader.
- Riv marcipanen, og bland den i en skål med smør, rørsukker og knuste makroner.
- Tilsæt æggene et ad gangen, og rør fyldet godt igennem.
- Rul tærtedejen ud, og beklæd formen med den.
- Fordel fyldet i tærten, og bag den i 30 min.
- Hak chokoladen, så den er klar, når tærten kommer ud af ovnen.
- Når tærten tages ud, fordeles chokoladen på tærten, så den smelter. Når den er smeltet, smøres den ud i et glat og dækkende lag.
- Lad den køle lidt af, inden hindbærrene fordeles i pæne cirkler.
- Når chokoladen er størknet, smeltes ribsgeleen i en gryde. Herefter pensles den på hindbærrene i et glat lag.
- Kagen stilles herefter på køl, til den skal spises. Inden servering pyntes den evt. med spiselige blomster.
Skriv et svar