Vi kan nok alle huske de fiskepinde, vi fik som børn. De havde ikke ret meget med fik at gøre, og det var på ingen måde frisk fisk. Her kommer en opskrift på super lækre og sprøde fiskepinde med frisk fisk, som både børn og voksne kan lide. De kan serveres med pommes frites til, men de er også super lækre som en del af tapas. Du kan bruge den fisk, du bedste kan lide. Vi har brugt mange forskellige slags. Vi blander også nogle gange en hvid fisk med laks. Det giver en lidt anden smag til dine fiskepinde. De er paneret i rasp, og kan du få fat i pankorasp, er det bare rigtig lækkert. Vi kan bare sige, at når vi laver fiskepinde herhjemme, så er der rationering på 🙂
Dine fiskepinde smager bare super lækkert, hvis du dypper dem i Bearnaisesauce.
Opskriften giver ca. 25 stk.
- Skær fisken i mindre stykker.
- Blend løg og fløde i en foodprocessor.
- Tilsæt fisk, mel, salt og peber, og rør farsen, til den er lind.
- Lad gerne farsen hvile en halv time på køl.
- Form farsen til aflange "pølser", og sæt dem på køl igen i en halv time.
- Lav evt. din bernaisesauce nu.
- Pisk æg og mælk i en tallerken, og kom din rasp i den anden.
- Paner dine fiskepinde .
- Varm olien op, og kog dine fiskepinde i olien til de er lysebrune. De må ikke få for meget farve.
- Læg dem på fedtsugende papir.
- Giv fiskepindene endnu en tur i olien, til de er gyldenbrune. Læg igen på fedtsugende papir, og server straks med bernaisesauce til.
Skriv et svar