- Omelet i wraps
Ost og ko har en rigtig spændende madbloggerudfordring, hvor breakfast og dinner skal smelte sammen til BRINNER. Vi elsker omelet til morgenmad, derfor har vi valgt at opgradere omeletten lidt, så den får selskab af Syltede rødløg [2], Bagte cherrytomater og rød peber [3] og Grove fladbrød [4]
De syltede løg giver en fin syre og sprødhed, som passer rigtig fint til omeletten, og de bagte peberfrugter og tomat giver sødme. Det hele pakkes ind til en lækker wrap, som får lidt creme fraiche med på vejen.
Det gode ved retten er, at de syltede løg og bagte peberfrugter med tomat sagtens kan laves dagen i forvejen, hvis man vil. Fladbrødene bliver bedst, hvis de bliver bagt, lige inden maden skal spises.
Omelet i wraps med syltede løg og bagte peberfrugter [5]
- 4 kartofler [8]
- 2 skiver butternutsquash [9]
- 3 æg [10]
- 1 tsk gurkemaje [11]
- 1 tsk salt [12]
- 50 g revet Primadonna [13]
- 50 g revet Emmentaler [14]
- 3 spsk olie [15]
- Syltede løg [16]
- Bagte peberfrugter og tomat [17]
- 2 dl creme fraiche 18% [18]
- Skræl kartoflerne, og kog dem i letsaltet vand i 10 min.
- Skær butternutsquashen i store stykker, og kom den ned til kartoflerne. Kog videre i ca. 10 min. Kartoflerne skal være næsten møre. Afkøl herefter 10 min.
- Riv de kogte kartofler og butternutsquash på et rivejern på den grove side.
- Bland de revne kartofler, butternutsquash og revet ost med salt, gurkemeje og æg og rør rundt. Konsistensen skal være som tyk havregrød.
- Varm en pande op og tilsæt olien, og kom ægge-kartoffelmassen på, og steg ca 10 min på jævn varme, til bunden er lysebrun.
- Glid forsigtigt kartoffelmassen over på en tallerken, kom en pande henover, og vend den om, så den bliver stegt på den anden side. Steg ca 5 min.
- Skær omeletten i mindre stykker.
- Herefter kan der laves wraps ved middagsbordet, hvor du fordeler omelet, bagte peberfrugter og tomater, syltede løg og creme fraiche.
