Karrykylling eller kylling i karry er ikke bare kylling i karry! Ungerne elsker det, og det gør vi voksne også. Her er en version, som er både spicy og lækker, og så er der lækkert, farverigt tilbehør.
Vil man have den bedste udgave, skal man koge en kylling først. På denne måde får man både en lækker hønsefond og noget virkelig lækkert kyllingekød. Se opskriften på hønsefond Det tager selvfølgelig noget tid, når man skal koge kyllingen først, men det er helt klart ventetiden værd. Er man en familie på 4, kan man sagtens leve af kyllingen i to dage i træk. Man kan f.eks lave en hønsesalat dagen efter af resterne. Se opskriften her:
Når vi har kogt en kylling gemmer vi altid skindet. Det skal endelig ikke gå til spilde. Det puttes på køl i køleskabet, og dagen efter kan man lave det til det sprødeste skin, som kan puttes på hønsesalaten som erstatning for bacon. Det smager super lækkert, og det ser godt ud.
I stedet for karry bruges der i denne opskrift karrypasta. Det tilfører retten flere smagsvarianter, da karrypasta er en blandeing af mange forskellige lækre sager som: ingefær, spidskommen, hvidløg og koriander. Vi bruger Patak’s Tikki Masala medium.
Som tilbehør kan man jo bruge det, man godt kan lide. Her er der brugt en gulerodssalat – se opskriften her: , rød spidskål, æbler og mango. Vi kan godt lide, at der er forskellige teksturer i tilbehøret, så der er noget at knase i. Der er både noget stærkt og noget sødt, som spiller op mod det stærke. Samtidig er der fuld gang i farverne, hvilket betyder meget, synes vi.
- 1/2 kogt kogt kylling
- 2 skalotteløg
- 1 fed hvidløg
- 1 spsk god jomfruolivenolie
- 3 dl hønsefond
- 1 spsk Tikki Masala medium
- 2 dl fløde eller kokosmælk
- 1 tsk mangochutney
- 1 tsk gurkemaje
- 1 spsk limesaft
- salt og peber
- 1 æble
- 1 mango
- 3 gulerødder
- rød eller grøn spidskål
- Hak løg og hvidløg, og steg dem i to minutter i olien.
- Tilsæt tikki masala og gurkemaje, og rør rundt i et par minutter.
- Tilsæt fond og fløde/kokosmælk, og lad det simre i 15 min.
- Kog bulguren, og gør dine grønsager klar.
- Tilsæt hakket kylling, og smag til med limesaft, salt og peber.
Mette Toft skriver
Hej Anne og Signe.
Har afprøvet Kylling i Karry – dejlig ret med masser af smag! Gik en lille genvej ved at stege kyllingebryst i tern sammen med løgene – det kunne sagtens gå an!
Mette.