Så er der kærnemælksboller med hampefrø. De minder jo nærmest om “mormorboller”. De har en super lækker og blød konsistens og passer perfekt til morgenmaden eller på fødselsdagsbordet. Vi kan godt lide at bage boller med kærnemælk. Det giver en god krumme og en fin smag. Hampefrøene er med til at tilføre fugt og struktur til bollen.
Ingredienser
- 5 dl kærnemælk
- 3 tsk sukker
- 2 æg
- 1 dl hampefrø
- 1 tsk salt
- 25 g gær
- 1 dl flydende fedtstof
- 600 g hvedemel
- birkes til pynt
Antal personer: stk.
Recipe Notes
- Varm kærnemælken op, til den er lillefingervarm.
- Put det ene æg, sukker, salt, hampefrø, fedtstof og gær ned i den lune mælk, og rør rundt.
- Put mel i lidt ad gangen, og rør dejen til den slipper lidt. Den skal være lidt klistret.
- Sæt dejen til hævning i 1,5 time.
- Put rigeligt med mel på bordet, og hæld dejen ud.
- Form nu dejen til 12 boller. Pas på med at ælte for meget rundt i dejen. Du får nogle fine og flotte boller, hvis du ligesom "folder" dejen ind under bollen.
- Lad dem hæve yderligere 1/2 time.
- Tænd ovnen på 200 grader.
- Pisk ægget i en skål.
- Pensl dine boller, og drys dem med birkes.
- Bag dem i 20-25 min.
- Lad dem køle af på en bagerist.
Del denne opskrift

Skriv et svar